Oplysninger om log ind med NemID og CPR-nr.

Den 1. januar 2012 trådte en ny lovgivning om online spil i Danmark i kraft, hvilket blandt andet betyder, at det danske spillemarked er blevet liberaliseret. En række spiludbydere har søgt om tilladelse til at udbyde spil i Danmark og er blevet godkendt til dette. I forbindelse med denne godkendelse har spiludbyderne accepteret at opfylde et række krav. Det betyder blandt andet, at alle spiludbydere skal kende deres kunders CPR-nr., og fra den 1. marts 2012 er det blevet et krav, at spillere skal benytte NemID til at logge ind på deres spillekonti.

Hvad er NemID?

Du kender formentlig NemID, men du har nok primært brugt det til at logge på din netbank, men det kan bruges til mange andre ting, f.eks. også til at logge på offentlige hjemmesider og lignende, men altså også til at logge på spiludbydernes hjemmesider. Alle sider, som lovligt kan udbyde spil, skal altså kræve, at spillere logger ind med deres NemID, så hvis det ikke er tilfældet, er det helt sikkert en spiludbyder, som du skal holde dig langt væk fra. Alle vores samarbejdspartnere er naturligvis godkendt og har tilladelse fra den danske spillemyndighed, så derfor vil du skulle bruge NemID, når du opretter din konto, og hver gang du skal logge ind efterfølgende.

Hvordan bruger jeg NemID?

Har du NemID, skal du blot huske tre ting, nemlig: dit bruger-id, din adgangskode og dit nøglekort. Bruger-id og adgangskode vælger du selv, og du skal lære det udenad. Nøglekortet er et lille papkort på størrelse med et kreditkort, som du skal passe godt på, da det indeholder et antal individuelle nøglekoder, som ingen andre kender. Dermed er løsningen stærkt sikret mod for eksempel hackerangreb, hvilket jo også er i din interesse. Du kan bruge det på alle computere, der har adgang til internettet, og det vil være lige sikkert, uanset hvilken computer du bruger.

Nøgleviseren

Regner du med at skulle logge meget på hjemmesider med NemID, kan det anbefales, at du anskaffer dig en Nøgleviser. Det er et praktisk supplement til dit NemID nøglekort – især når du spiller hos online casinoer. Den kan side i et nøglebund eller ligge i lommen, og den er hurtig at anvende: Når du trykker på en knap, så har du din individuelle nøgle. Du behøver ikke at bekymre dig om, at nøglerne løber ud, som det vil være tilfældet med papkortet, da der er et uendeligt antal nøgler i viseren.

Problemer med at logge ind med NemID?

Hvis du har problemer med at logge på online casino med NemID, skal du være opmærksom på følgende. Visse casinoer har NemID-løsninger, der ikke understøtter Google Chrome. Oplever du problemer med NemID, kan det være nødvendigt at slette din browsers cookies, inden du fortsætter. Du skal tilknytte en offentlig digital signatur (OCES) til dit NemID, for at kunne logge ind på et online casino. Du kan få signaturen på www.nemid.nu. Benytter du NemID til andet end din netbank, har du allerede OCES. Husk også, at godkende Nets DanIDs certifikat som en kilde, du har tillid til, før du logger på med NemID. Har du alligevel problemer, kan du kontakte casinoerne supportservice, som altid står klar til at hjælpe dig.